Leverandørfakturaer

5 min. læsningOpdateret 26/07/2026
På denne side

En leverandørfaktura er ikke bare et bilag til en bankpostering — den skal knyttes til en kreditor og bogføres for sig. Derfor har den sin egen kø. Fanen Leverandørfakturaer samler de fakturaer, Attera AI har genkendt som netop fakturaer: felterne er trukket ud, kreditoren fundet, og konto og moms foreslået. Du kontrollerer det og bogfører — bogføringen udløses altid af dig.

HvorEn klient i Afstem → fanen Leverandørfakturaer
HvadFakturaer Attera AI har genkendt og forberedt
BogføringVed din godkendelse — Push til bogføringssystemet

Sådan læser du køen

Øverst viser tal-fliserne, hvor arbejdet ligger: Til gennemgang, Ny kreditor, Ikke understøttet og I kladden (90 dage). Hver række viser modtagelsesdato, leverandør, fakturanummer og -dato, forfald, beløb, konto, moms og en status — fx Til gennemgang, Ny kreditor eller I kladden. Du kan søge på Søg leverandør, fakturanr. og filtrere på status, modtagelsestidspunkt og om fakturaen kom direkte eller videresendt.

faktura.pdf
Til gennemgang
I kladden
Attera AI genkender fakturaen og forbereder den — du kontrollerer og bogfører.

Gennemgå og bogfør en faktura

Åbn fakturaen og kontrollér felterne

Klik en række for at åbne detaljerne. Faktura-data kan rettes direkte, og Attera markerer felter, den er mindre sikker på, så du ved, hvor du skal kigge ekstra efter.

Bekræft kreditor og konto

Under Kreditor & konto ser du, hvilken kreditor og konto Attera AI har valgt. Passer det ikke, trykker du Skift kreditor. Dine ændringer huskes til næste faktura fra samme leverandør, så arbejdet ikke skal gøres om.

Push til bogføringssystemet

Marker fakturaerne og tryk Push valgte (N). Attera viser en bekræftelse — antal fakturaer og hvor de lander — og lægger dem så ind som kladdeposteringer i klientens bogføringssystem.

Når kreditoren mangler

Står der Ny kreditor, findes leverandøren endnu ikke i klientens bogføringssystem. Du kan oprette den direkte: dialogen Opret kreditor i e-conomic udfylder navn, CVR, valuta, kreditorgruppe, betalingsfrist og standardkonto på forhånd, hvor det er muligt. Tryk Opret + push, så oprettes kreditoren, og fakturaen bogføres i samme skridt. Kører klienten et andet system end e-conomic, vælger du i stedet kreditoren fra en søgeliste.

Hvis noget skal håndteres et andet sted

Ind imellem lander et dokument i den forkerte kø. Er et bilag i Modtagne reelt en leverandørfaktura, kan du sende det herover med Flyt til leverandørfakturaer. Vil du vide, hvordan bilag i det hele taget kommer ind og matches, så læs Attera AI matcher dine bilag. Selve bogføringskøen for bankmatch tager vi i Godkend og bogfør.

Ofte stillede spørgsmål

Fordi Attera AI genkender dem som noget, der ikke skal bogføres som en almindelig leverandørfaktura — fx en kreditnota eller en betalingsservice-oversigt. Så holder Attera igen, og du håndterer dem manuelt.

Ja. Når du skifter kreditor eller konto på en faktura, huskes valget til næste faktura fra samme leverandør. Over tid rammer forslagene derfor bedre og bedre for netop den klient.

Ja. Marker dem, du vil bogføre, og tryk Push valgte (N). Attera lægger dem alle ind som kladdeposteringer efter din bekræftelse.

Typisk mangler der en smule opsætning — fx en valgt kassekladde eller en standard kreditorgruppe — eller forbindelsens adgang er udløbet. En banner øverst fortæller, hvad der skal på plads.

Flere artikler i Afstemning

Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Skriv til info@attera.dk.